• Mathias Fischer

Erfaren profil i spidsen for partnerskabsindsats

Opdateret: juli 7

John Kvistgaard er nyansat hos Kooperationen. Dermed bliver det en erfaren spiller, der skal stå i spidsen for Rummelig Genstarts partnerskabsindsats.


John Kvistgaard ansættes fra den 1. august 2021 i Kooperationen og bliver spydspids for Rummelig Genstarts partnerskabsindsats. Målet med indsatsen er at bidrage til skabelsen af 20 samarbejder mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar.


De etablerede partnerskaber skal styrke driften og omsætningen i de deltagende virksomheder og skabe beskæftigelse til mennesker, der har stået uden for arbejdsmarkedet.


Den rette mand til opgaven John Kvistgaard har stor erfaring med partnerskaber og virksomhedsudvikling fra både erhvervslivet og på det kommunale område.

I de seneste otte år har han stået i spisen for socialøkonomiske indsatser i henholdsvis Ikast-Brande Kommune og Silkeborg Kommune. Begge steder har opgaven været at udvikle en kommunal strategi for socialøkonomi, socialt ansvar og skabelse af rummelige arbejdspladser. Og begge steder har partnerskaber mellem virksomheder været ét af de centrale virkemidler.


John har desuden været selvstændig og salgschef i flere store virksomheder med ansvar for salg og markedsføring i både Danmark og i udlandet.

Gratis vejledningsforløb Virksomheder, der ønsker at etablere et socialøkonomiske partnerskab, kan allerede umiddelbart efter sommerferien ansøge om et gratis vejledningsforløb.


I forløbet kan de deltagende virksomheder blandt andet få hjælp til at udvikle partnerskabsmodellen, til at få kontakt til virksomheder, kommuner eller andre relevante samarbejdspartnere, samt hjælp til at afklare økonomiske og juridiske spørgsmål.

Tag gerne kontakt Beskrivelser af vejledningsforløbenes indhold, herunder hvordan man ansøger, vil være at finde på Rummelig Genstarts hjemmeside efter sommerferien (start august). Men virksomheder eller kommuner, der har spørgsmål til forløbene er allerede nu velkomne til at kontakte John eller hans kolleger i Kooperationen.


John Kvistgaard, tlf. 3022 8153

Peter Kellermann Brandorff, tlf. 2225 0353, pkb@kooperationen.dk

Ulrik Boe Kjeldsen, tlf. 3082 1982, ubk@kooperationen.dk

179 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle