top of page
  • Forfatters billedeMathias Fischer

Sekretariatsleder til Cabi Topmøde 2022

Sekretariatsleder i Projekter imidt, Angelika Marning, har torsdag den 09.06.2022 været til Cabi Topmøde 2022. Topmødet fandt sted på Hindsgavl Slot i Middelfart og bød på flere oplæg, paneldebatter og keynote speakers. Til topmødet blev der blandt andet fokuseret på, "hvordan sikrer din virksomhed fremtidig arbejdskraft?", og "hvordan får vi alle med i den grønne omstilling?".

Angelika Marning, sekretariatsleder hos Projekter imidt, var blandt deltagerne ved Cabi Topmøde 2022, der fandt sted torsdag den 09.06.2022 på Hindsgavl Slot i Middelfart.


Direktør fra Cabi, Mette Rønnau, bød velkommen, ligesom der blev vist en videohilsen fra beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard.


Derfra gik dagen slag i slag med oplæg, paneldebatter og taler fra dagens keynote speakers, der var Nina Smith, professor, Aarhus Universitet, formand for Reformkommissionen, og Marianne Kirkegaard, Executive Chairman, Baker & Baker og bestyrelsesmedlem ved blandt andet Salling Group og Pandora.

Ejner K Holst, næstformand i FH, var en af dem, der bød ind undervejs. Han sagde: “Virksomhederne skal turde lave rigtige job, måske mindre job, men lønnede job. Så bliver man medborger, fremfor klient. Man bliver herre i eget liv.”

I dybden med oplæg, panel og perspektiv

To overordnede emner blev gennemarbejdet godt og grundigt ved topmødet. Emnerne var: Hvordan sikrer din virksomhed fremtidig arbejdskraft? og Hvordan får vi alle med i den grønne omstilling?


Begge overordnede spørgsmål blev behandlet ved oplæg, paneldebatter og perspektiv-taler med en række interessante mennesker.


Se hele programmet for Cabi Topmøde 2022 her:


38 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page