Om socialøkonomiske partnerskaber

1.    Hvad er et socialøkonomisk partnerskab? 

I projektet Rummelig Genstart forstår vi et socialøkonomisk partnerskab som et kommercielt virksomhedssamarbejde, der skaber beskæftigelse til mennesker, der har stået uden for arbejdsmarkedet. 

 

Typisk vil samarbejdet være mellem en socialøkonomisk virksomhed og en virksomhed, der ønsker at tage et socialt ansvar. Men kommunen og andre aktører kan også spille en rolle. 

 

Et socialøkonomisk partnerskab har en social og en økonomisk bundlinje, men kan også involvere fx en miljømæssigt bundlinje i form af genanvendelse af materialer e. lign.

RUG koncept (2) (002).png

2.    Hvorfor socialøkonomiske partnerskaber? 

De fleste virksomheder ønsker at bidrage til skabelsen af et rummeligt arbejdsmarked i det omfang, de kan. 

 

Men at skabe en rummelig arbejdsplads kan nogle gange være en kompleks opgave og kræve specialisering ift. at tilbyde borgere med særlige behov eller udfordringer den nødvendige støtte. Socialøkonomiske virksomheder med et beskæftigelsesmæssigt formål, kan her ofte noget særligt.  

 

Ved at samarbejde med en specialiseret socialøkonomisk virksomhed, kan andre virksomheder bidrage til skabelsen af rummelige arbejdspladser uden at stå med opgaven og ledelsesansvaret alene. Dette er ”kerneidéen” i et socialøkonomisk partnerskab. 

Gennem partnerskabet styrkes den socialøkonomiske virksomhed, så den kan ansætte flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det smitter positivt af på det lokale samfund – både økonomisk og menneskeligt. 

 

Den ”almindelige” virksomhed får igennem partnerskabet løst en opgave, og får derudover styrket sin CSR-profil, hvilket kan smitte positivt af på medarbejderne og på omdømmet blandt virksomhedens kunder. I nogle tilfælde kan rekruttering fra kanten af arbejdsmarkedet gennem en socialøkonomiske partner også være en løsning på rekrutteringsudfordringer. 


3.    Modeller for socialøkonomiske partnerskaber  

Fælles for de socialøkonomiske partnerskaber er, at kernen i samarbejdet er kommerciel. Eksempelvis ved at den ene virksomhed køber en vare eller service som fx rengøring, pleje af udendørsarealer, pakke eller lagerløsning, digitalisering af dokumenter e. lign. af den anden. Da formålet er at gøre en forskel, bliver der ofte tale om mere end ”blot” en kunderelation, og der tilføres med tiden flere samarbejdspunkter til partnerskabet. 
 

Herunder beskrives nogle eksempler på forskellige typer af socialøkonomiske partnerskaber:  

 

Leverandør – også til CSR-regnskabet
En virksomhed hyrer en socialøkonomisk virksomhed til at vedligeholde bygninger, grønne arealer og stå for kantinedriften. Hos den socialøkonomiske virksomhed skaber det 20 nye fleksjob og flere uddannelsespladser samt et antal ordinære stillinger. Den ordinære virksomhed bruger partnerskabet til at styrke sin sociale profil (CSR-profil) både indadtil og udadtil. Det skaber en større stolthed hos medarbejderne i virksomheden, ligesom kunder med fokus på ansvarligt forbrug vil havde større sandsynlighed for at vælge virksomheden. 

 

Hjælp til mangel på arbejdskraft
En virksomhed i byggebranchen hyrer en socialøkonomisk virksomhed til at indgå i arbejdet på byggepladsen. Den socialøkonomiske virksomheds medarbejdere skal stå for oprydning, rengøring af redskaber og andre opgaver, der ikke kræver formelle kompetencer. Hos den socialøkonomiske virksomhed skabes 3-5 fleksjobs eller småjobs. Håndværkerne i den ordinære virksomhed kan koncentrere sig om den del af arbejdet, der kræver faglært arbejdskraft. Det giver en bedre akkord for håndværkerne, og hjælper virksomheden med at nå opgaverne i en tid, hvor det er svært at rekruttere faglært arbejdskraft. 

Fælles socialt ansvar
I en aftale mellem en socialøkonomisk virksomhed (Huset Venture Nordjylland), en ordinær virksomhed (IKEA) og en kommune (Rebild), skabes der arbejdspladser til mennesker, der ellers befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. Kommunen betaler Huset Venture Nordjylland for at have tre borgere i ressourceforløb hos IKEA. De tre støttes af en socialpædagog, der er ansat i Huset Venture Nordjylland. Samtidig køber IKEA et antal vikartimer hos Huset Venture Nordjylland, så der bliver oprettet tre fleksjob i den sammenhæng. Samlet set betaler IKEAs lille overhead på timerne til Huset Venture Nordjylland samt kommunens køb af ressourceforløb udgiften til den socialpædagogiske medarbejder. Partnerskabet betyder at mennesker, der ellers aldrig har været i nærheden af at kunne begå sig på en arbejdsplads, lykkes med at blive klar til at kunne ansættes i et fleksjob i IKEA. Huset Venture lykkes med at skabe nye arbejdspladser i partnerskabet. IKEA tager et stort samfundsansvar, som de kan bruge i deres samlede branding og kommunen får flyttet et antal borgere fra langvarig passiv forsørgelse til job.

 

In-House-modeller
En ordinær virksomhed hyrer en socialøkonomisk virksomhed til at pakke varer i kasser og lave udstillingsdisplays. Driften af denne opgave har i en periode være udfordret pga. for høj medarbejderudskiftning. Den socialøkonomiske virksomheds medarbejdere møder op fysisk hos den ordinære virksomhed, men arbejder formelt hos den socialøkonomiske virksomhed, der varetager personaleansvar, ansvar for vagtplaner mv. I alt ansættes 25 fleksjobbere til arbejdet, der nu bliver udført med færre fejl, men stadig til tiden. Den ordinære virksomheds lagerarbejdere er glade for at slippe for disse opgaver og der fjernes en del af deres arbejdspres. 

Afknopning
En virksomhed har en type opgaver – fx pakke- eller samleopgaver – som den ønsker skal varetages af en socialøkonomisk virksomhed. Men virksomheden ligger i et område, hvor der ikke umiddelbart er en socialøkonomisk leverandør til stede, og den vælger derfor at oprette sin egen socialøkonomiske virksomhed til at løse opgaven. Den socialøkonomiske virksomhed oprettes i første omgang som en afdeling i virksomheden, men efter et stykke tid udskilles virksomheden i sit eget CVR-nummer, som nu også kan begynde at løse tilsvarende opgaver for andre virksomheder. Dermed kan den nye socialøkonomiske virksomhed vokse sig endnu større og skabe jobs til endnu flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.