• Mathias Fischer

Sekretariatsleder til konference om arbejdskraftmangel

Opdateret: 13. sep.

Onsdag den 24.08.2022 var sekretariatsleder for Projekter imidt, Angelika Marning, til konference om arbejdskraftmangel. Konferencen var arrangeret af Jobcenter Randers Erhverv - og er en udløber af Dialogforum, der er et netværk af virksomheder, som i sin tid blev samlet i Rummelig imidt.

Onsdag den 24.08.2022 blev der afholdt konference om arbejdskraftmangel i Arena Randers.

Konferencen var arrangeret af vores gode partnere fra Jobcenter Randers Erhverv, og dagen bød blandt andet på oplæg og debat om, hvordan man tiltrækker og udvikler den unge del af arbejdsstyrken.


Ved konferencen deltog blandt andre fremtidsforsker Anne Marie Dahl, der inviterede de fremmødte indenfor i de unges hjerner og gav et bud på, hvad der skal til for at fastholde unge i ungdomsuddannelserne og på arbejdspladserne i fremtiden.


To lokale virksomheder delte deres erfaringer med at rekruttere unge mennesker. Og derudover deltog lokale erhvervs, - organisations, - og virksomhedsledere med det formål at drøfte, hvordan vi kan blive bedre til at se og udnytte de unges potentiale på arbejdsmarkedet.


Et fint kig i glaskuglen

Sekretariatsleder for Projekter imidt, Angelika Marning, tog inspireret hjem fra Randers efter en god konference.


"Det blev et ret fint kig i glaskuglen om fremtidens arbejdskraft," siger Angelika Marning.


Konferencen blev afholdt for et netværk af virksomheder, der i sin tid var med i Dialogforum skabt i Rummelig imidt.

2 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle